Sikkert til vejrs med lift
Hjørring Stilladsudlejning A/S er andet og meget mere end stilladser. I 1978 fik vi vores første lift, og i dag har vi 80 personlifte og teleskoplæssere, der klarer arbejdshøjder fra fem til 43 meter.
For os er det afgørende, at vore kunder kommer sikkert op og ned. Derfor er en grundig instruktion i brugen af liften en helt naturlig del af den service, som vi tilbyder vore kunder. Det er vigtigt, at kunderne ved, hvordan liften bruges, men det er endnu vigtigere, at ingen kommer til skade.
Sikkerheden er en del af vor virksomhed, som vi naturligvis aldrig går på kompromis med. Alle vore lifte gennemgår hvert år det lovpligtige eftersyn hos et autoriseret servicefirma, som er godkendt af Teknologisk Institut.
Mange af vore kunder har i stigende grad fokus rettet mod sikkerhed på arbejdspladsen. Det er vi glade for. Vi mener nemlig ikke, at sikkerheden står til diskussion. Hos Hjørring Stilladsudlejning A/S går kvalitet og sikkerhed hånd i hånd. Vi søger således til stadighed at have det bedste materiel med den højeste sikkerhed.
“Som håndværkere har vi en god ballast for at rådgive og se, hvad der egner sig bedst til hver enkelt opgave. Ord som kvalitet, sikkerhed og vedligeholdelse er nøgleord i vores virksomhed, og vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed”, fastslår Jens og Peter Pedersen.